Jeg har været så heldig at få en af mine gode venner og fellow ølentusiast Lars E til at lave en anmeldelse af en af vores absolutte favoritter gennem flere år. Så læn jer tilbage, puds brillerne og lad jer inspirere af mesteren selv, the sparrow of Cockney... Lars Erik.
Cockney Imperial Stout. 8,4 %. Pintglas. Cockney Pub
Det er som med så meget andet...det kvalitative i en oplevelse hænger ofte sammen med den kontekst hvor i den finder sted. Således var jeg just blevet indviet i det storartede miljø der herskede (og hersker) på Mike Wilsons Cockney Pub i Maren Smeds Gyde, da jeg for første gang bestilte den stout som stadigvæk, mange år senere, skaber glæde (og konsekvenser) for en stamkunde, der efterhånden har stiftet bekendskab med en del forskellige repræsentanter for stouten.
Kort og godt er der kun en måde at få den serveret på, fra cask, og sådan bliver den anmeldt her. Efter at have fået flaskeaftapningen er der også kun ét at sige om denne...kun i mangel af bedre!
Men på fad!! Der tappes med håndpumpe i et pint glas, ikke en snifter... (Vor Herre bevares!!) Her danner denne dybt mørkebrune stout, kun en anelse skum. Til gengæld kan man spore gær-rester og det mener jeg er et adelsmærke. Duften er kompleks og ofte lige så differentieret som smagen. Det er håndværk det her, og derfor kan der være variationer over temaet.
På sine bedste dage fyldes næsen ved første indsnusning med duften af jord, jern, røg, masser af bitter chokolade og et løfte om det 8,4 (+ - nogle %) som der loves på cask-hanen.
Det første smagsindtryk kan være dybe toner af chokolade, frugt, måske er det kirsebær? Karboneringen er lav. Der er en anelse røgemalt, en næsten tobakøs undertone; der følges op med vanilie og kaffe. Andre gange ligger der en nærmest medicinsk fornemmelse, som ikke tyder på at det har været en god dag i Niels Jørns bryggeri.
Ellers følges der op med dejlig tørhed. Den har fylde i smagen, men er ikke tung eller kvalm. Sødme? JA..men ikke anmasende. Alkoholen melder sig i smagen til sidst, som en karakteristisk varme i mundhulen (og senere i benene!)
Den er forbryderisk let-drikkelig og efter 3 pints skal man ikke drage til søs med et middelstort containerskib, eller bilde sig ind at man er sjov på den sofistikerede måde...
Det er en stor fornøjelse...måske på grund af alle de gode minder, men rent objektive en enestående stout som ikke ligner så meget andet og rager pænt op i toppen af danske stouts.
7,5/10
Ingen kommentarer:
Send en kommentar