og så alligevel ikke. Således ligger landet når det kommer til øl fra den fantastiske amerikanske vestkyst. De kan bare et eller andet de hippier. Vin, boblevand, musik, the good life og ja.... øl.
Jeg har nok tidligere sagt at jeg ikke er til de maltede øl. Ja, jeg har jo egentlig sværget til det humlede segment i lang tid efterhånden, men denne pilsner, for ja, det er en pilsner, den rammer plet. Havde jeg pengene til det ville dette være husets session øl. Jeg ville ganske enkelt købe den ene kasse efter den anden.
Steam Beer er en helt speciel familie af øl som stammer fra vestkysten. Uden at blive helt teknisk handler det om brygning med "lager" gær og helt uden afkøling. Dette var billigt og kendt for at give en billig og ikke behagelig øl... men det var dengang. Nu har moderne teknik givet os den "nye" Steam Beer... og halleluja det er godt. Nye er nok så meget sagt dog da man kom igang med den moderne brygning i 70'erne.
Anchor Steam Beer er en blød fornemmelse af velvære som rammer tungen når du drikker den. Ikke ulig en den vellyd som vestkysten har smidt i hovedet på os a la The Doors eller Hendrix. Der er en klar smag af karamel og pilsner. Den er blød og en viskositet som resulterer i at den drikkes meget hurtigt. Let bitter eftersmag hvilket giver balance. Nogen siger at den smager let af græs.... måske ikke helt forkert. Jeg får i hvert fald associationer til den duggede græs en tidlig sommermorgen, som bare føles og dufter helt rigtigt.
Er den dyr... tja, billig er den ikke... er den pengene værd. JA. Hold især øje med Netto som har den på bud i ny og næ... men jeg skal nok varsko jer når den er der igen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar