torsdag den 18. december 2014

En vintage jul til at slutte af med

Du kender det godt det der med at kende den rette person, som kender den rette person eller er i familie med en, som bare har været de rigtige steder og fundet de rigtige ting. Man hører om disse sagnomspundne fortællinger men man tror ikke på at det nogensinde sker for en selv, vel.... Jamen nu er det sket for mig.

For en del år siden fortalte en kollega mig om at, især, juleøl har godt af at lagre en rum tid. Selv indkøbte han Gouden Caroulus og lagrede i et års tid. Dog fortalte han om øl, som var gode at lagre i endnu længere tid men han havde dog aldrig set det selv eller oplevet det selv, da han enten drak det selv inden alt for længe eller også havde han bare ikke mødt nogle, som lagrede så længe selv. Den eneste oplevelse vi havde til fælles var at købe producerede "vintage" ales fra f.eks. Fullers.... glimrende bryg forresten.

Men nu er det lykkedes. En rigtig sød kollega har doneret, bare til lille heldige mig, to "vintage" Ceres Hvid X-mas. Produceret i 2006 og "Mindst holdbar til" i 2007. Historien går på at bryggerne på Ceres gemte disse øl efter produktion, rundt omkring i mørke hjørner af bryggeriet, for at de skulle blive "for gamle" til salg og så kunne de derefter tage dem med hjem. Herefter blev de lagret i private kældre, i ølskure, glemt i skabe og så videre.

Men for at holde lidt på spændingen kunne det være lidt skægt at trække dette særindlæg med en helt almindelig... og denne gang meget objektiv.... anmeldelse af Ceres Hvid X-mas. Så lad og starte med en helt nyproduceret bryg.

Royal X-MAS Hvidgran, som den hedder i dag, er kendt for at være den ældste danske julebryg i den stærkere guldøl kategori. Født i 1969 var den mildere end de andre juleøl, som var kategoriseret i en højere klasse og mildheden har siden da vakt stor glæde blandt mange forbrugere, som foretrækker sødmen og den knap så sprittede smag af juleøl.

Hvidgran er lidt mørkere end en almindelig pilsner med et kraftigere og mere vedvarende skum. Den minder mest af alt om en classic.. værende en Tuborg Classic, Harboe etc etc... så ligner de alle meget hinanden. Duften er dog meget anderledes. Man kunne forvente den maltede sødme men mødes istedet af en let maltet duft, hvor "de hemlige" krydderier spiller ind og giver en duft af ... ja, gran. Ganske utroligt har man fanget duften af gran i denne øl.

Smagen er, som Royal Unibrew selv beskriver den, let sødlig med en blid note af krydderier. Den er på ingen måde sprittet og har måske en lille karakter af julehvidtøl i sig. Eftersmagen er dog relativ "pilsneret" med maltsmag og en smule humle.

Skal jeg selv sige det er det en af de bedre og mere karakterfulde "almindelige" danske juleøl.... men hvad sker der når man gemmer den i 8 år?

Det første jeg umiddelbart lægger mærke til er ikke looket men duften. Jeg ved ikke om det er det at være indkapslet i væsentlig længere tid der får duften til at "eksplodere" mere eller om det er den ekstra lagring. Alt andet lige er det en mere kraftig duft... ikke ubehagelig men krydret, sødlig og maltet.

I forhold til looket, så vil jeg vove at påstå at den er mørkere og faktisk en smule mere grumset. Ser man nærmere kan man fornemme en mere uklar øl med lidt grums i sig. Skummet er flygtigere og tyndere end en "frisk" hvidgran.

Duften er som sagt kraftigere og efter den indledende dufteksplosion falder det hele lidt mere til ro. Den generelle duft er dog stadig kraftigere end "normalen" og der er tydeligvis mere sprit og malt i duften og knap så meget gran.

Smagen har taget en tydelig drejning over noget mere julehvidtøl. Den er tydeligvis blevet sødere med årene. Malten er blevet tydligere men den overall sødme den har er mere sukker/glucose agtig end den er maltagtig. Det klæder faktisk at sødmen er sukkeragtig men i forhold til min personlige smag, så er den måske lige en tand for sød. Den er også mere vinøs i sin smag og en tand mere sprittet. Man kan faktisk vove at påstå at det er blevet til lidt af en barley wine. Eftersmagen er næsten ikke-eksisterende grundet den ekstra sprittethed.

Er den bedre end en "frisk" hvid X-Mas? Jeg vil hverken sige ja eller nej. Den er dog meget spændende idet den får en hvidtøl karakter over sig og det er nødvendigvis ikke en dårlig ting. Og så er det jo sjovt at drikke en "hvidtøl" i form af en pilsner. At lade den lagre fjerner, efter min overbevisning, den bedste egenskab ved denne øl... smagen og den anderledes karakter. Men den bliver bare spændende på en anden måde og det er ikke dårligt.

Jeg kan godt se hvorfor mange vil lagre denne bryg. Den bliver sød og ekstra julet og måske endnu mere en "pigeøl" end den var i forvejen. Den er god til julegrøden og måske endda ekstra god til at brasere svinekødet i. Jeg ser mange potentialer i denne øl men qua min personlige smag, så holder jeg mig nu engang til det mere humlet spektre.... altså indtil jeg skal have julegrød for så finder jeg den anden, jeg har fået, frem.

Glædelig jul alle sammen. Vi ses til nye øleventyr i det nye år.

tirsdag den 16. december 2014

En lille teaser

På billedet er en lille forsmag på hvad der venter i det sidste afsnit af juleøl serien.

Lad os blot sige at jeg er spændt på om myterne taler sandt.

fredag den 5. december 2014

Læg nøglerne fra dig

Det kan godt ske at jeg anmelder øl og synes at det er hyggeligt... men her kommer en reminder, især her til julefrokosttid, om at du ikke skal indtage alkohol og derefter køre. Gør det ikke.

Ikke overbevist? - se denne video og se hvad der kan ske.


Glædelig jul, god julefrokost og lad nøglerne ligge. Pas på jer selv derude og pas på alle andre også.

fredag den 28. november 2014

En mørk én på en sort fredag


Vi tager en velfortjent pause fra julebryggen og giver os i kast med noget mere vildt og vovet - en mørk fanden fra det yderste af Djursland.

Black Friday - et fænomen fra det Amerikanske, som desværre har sit indtog i Danmark... mere og mere for hvert år, der går. Dagen efter Thanksgiving (amerikansk helligdag... IKKE dansk) går man amok i vilde tilbud og udtrykket stammer fra 1975, hvor man, i Philidelphia, første gang brugte det til at beskrive horderne af biler og fodgængere, som gjorde de sneklædte gader sorte af bare mennesker. Siden hen beskriver man også dagen som vendepunktet for regnskabet, hvor kedelige oktober og november hev regnskaberne i rødt og Black Friday betød så meget mersalg at tallene kom i sort igen og for mange betyder indtægterne årets overskuds komme. Jeg "fejrer" det med en sort øl.

Ebeltoft Gårdbryggeri er efterhånden blevet lidt af en legende i ølkredsene. Det startede som et bryggeri, der kun solgte fra lager eller i begrænset mængde i nærområdet. Undertegnede husker at have jagtet en sådan øl men måtte se sig slået af sæsonlukket på gårdbryggeriet. Sidenhen har man kunnet finde øllen hos blandt andet Ris Ras i Mejlgade, hvor man kunne kæle ganen med bryggeriets fremragende IPA. Nu er det blevet Porteren's tur.

Looket er simpelt; Sort... så sort at den ikke til at se igennem. Alene dette varsler noget godt. Brunt skum dominerer toppen som en ægte porter eller imperial stout. Skummet hænger ved og det overall look bringer et smil frem på læben. Duften er afdæmpet og skræmmer på ingen måde nytilkomne til denne kategori. Der er tydelige noter af ristet malt og lækker humle.

Smagen er himmelsk (Ja Henrik... du er subjektiv igen) med smag af ristet malt, mørk chokolade og kaffen ligger og lurer i baggrunden - det er ikke bittert men afbalanceret til perfektion. Der er en humlet prikken og bitterhed som afrunder sødmen fra malten og chokoladen.

Eftersmagen hænger ved og bliver kun bedre og mere vedholdende for hver tår. Chokoladen dominerer og er fremtonende i eftersmagen. Endelig spiller sødmen ping pong med bitterheden fra humlen og den fortsætter i lang tid. Mums.

Overall er Porter velbalanceret og ikke overvældende som man måske kunne frygte. Dette er en porter for de kræsne men også for begynderen. Kan stærkt anbefales... også i anden opskænkning (den er "kun" på 7,5 %). Køb den hvis du ser den og det gælder også for deres IPA og deres lemonader.

torsdag den 27. november 2014

Julen varer længe - 4. afsnit

Et specielt dansk bryghus har længe haft en krog i mig og især en øl gør, at jeg konstant vender tilbage uanset hvor uaktuelt det måtte være. Nørrebro Bryghus var nok en af mine første danske affærer med andet de store danske giganter. Jeg husker dem som værende nogle af de første med dansk specialøl - jeg kan tage fejl da jeg som sagt er blændet af deres New York Lager og deres Bombay Pale Ale er aldeles heller ikke noget man bør gå udenom. Det er raffineret københavneri af den bedste slags og jeg elsker det. Med det sagt, så har jeg dog aldrig forsøgt mig med deres julebryg men 2014 blev altså året hvor jeg fik mig en juleaffære.

Nørrebros Julebryg er en Økologisk Ale som er, ifølge dem selv, krydret og varm. Jeg foretrækker den nu selv afkølet... badabumtisch. - ikke flere jokes.

Man mødes af et stort lækkert skum og en yderst lækker gylden farve - ikke så mørk som forventet men tiltalende at se på. Duften er kompleks og sødmefuld som tyder på en fyldig ale med karakter. Man fornemmer den risted malt men også humlen, der giver Julebrygs duft en ekstra finesse.

Smagen er frisk og let til at starte med men hurtigt efterfulgt af prikkende humle og ristet malt i en godt samspil. Hverken malt eller humle dominerer men komplementerer hinanden til at skabe en balanceret sødme og bitterhed.

Eftersmagen hænger et god tid med smagen af ristet malt og karamel og måske en lille bitte smule kanel og nelliker. Det er ikke en overvældende eftersmag men absolut heller ikke anonym. En pirlig smag som Nørrebrog Bryghus tydeligvis har brug god tid på at raffinere.

Overall: I like it!!!! Den har det hele uden at være for meget af noget. Stenøl fra Thisted Bryghus var genial og er stadig fantastisk men Julebryg er en af de meste komplekse og smagsgennemførte juleøl jeg har prøvet. Den er ikke for meget, den er ikke for lidt, den er ikke anonym, den er ikke kedelig, den er ikke alt for letdrikkelig, den er ikke for hård at komme igennem. Den er bare velsmagende og passer godt til forret og hovedret.

torsdag den 20. november 2014

Julen varer længe - 3. afsnit

Der findes nogle bryggerier, der måske ikke er special- eller mikrobryggerier men, som stadigvæk, laver øl, der kan defineres som specialøl. Et af mine personlige favoritter er Thisted Bryghus. Du kender dem højst sandsynligt for øl såsom Økologisk Thy Pilsner, Porse Guld og uden tvivl (uden at du vidste det...) for Limfjords Porter og fra nyere tid fra øl såsom Stenøl og Black Ale. I juletiden leverer de andre klassikere såsom JuleRen og Julefnug.

Dagens udvalgte er en af de mere ukendte fra sæsonsortimentet - Jule Stenøl. Kort fortalt bliver stenøl kaldt dette grundet en del af bryggeprocessen, hvor man nedsænker rødglødende sten ned i mæsken hvorpå karameliseringen afgiver en bestemt smag. Et ældgammelt trick som de færreste kender til og ikke mindst anvender. I Jule Stenøl har man valgt at tage en strong ale og tilsætte ekstra humle og malt og derefter lagre med de karameliserede (lava)sten.

Jule Stenøl er en yderst tiltalende øl at se på. Den fremstår meget mørkgylden med et tykt lag skum, der næsten skriger på at sætte sig godt i MovemberSkægget. Desværre forsvinder skummet relativt hurtigt hvilket ødelægger stemningen lidt. Duften er humlet og bærer lidt præg af krydderier uden at dette bliver overvældende. Man kan også ane en smule malt men slet ikke så meget at det ødelægger det overordnede duftindtryk.

Smagsmæssigt fremstår den først som relativ smagsløs men hurtigt følger en let humlet prikken på tungen. Man er ikke i tvivl om at der er tilsat ekstra humle til en normalt maltet øl. Dette klæ'r uden tvivl JuleStenøl og jeg ville ønske at dette var normen for mange andre øl i det danske land. Efter humlen følger der en krydderiagtig smag, som peger mod noget nellikeagtigt og det giver en julet fornemmelse. Eftersmagen er tilfredstillende lang og fremhæver blot humlen i denne øl.

Dette er til dags dato en af de bedste juleøl, som jeg har smagt. Den er virkelig behagelig og til trods for at Thisted Bryghus tilsætter ekstra i julens navn, så er det ikke overdrevent og usmageligt. Det er gjort med finesse og det resulterer i en rigtig, rigtig god juleøl, som sagtens kunne gå til at være en glimrende hverdagsøl. Med alt respekt, så burde de udsætte den almindelige stenøl for denne opskrift og gøre en fin øl rigtig god. Den kan anbefales til både sild og lune retter. Glædelig jul.

mandag den 17. november 2014

En rigtig "julet" øl

For at være lidt "fræk" og for at tilgodese mine aner, har jeg valgt at anmelde en, i Danmark, sjælden fugl. Den kan heller ikke kategoriseres som en "rigtig" juleøl men falder stadigvæk under kategorien da dens oprindelse er julemandens land... og det er IKKE Finland eller Canada.

Godthaab Bryghus er et lille grønlandsk specialbryggeri som specialiserer sig i at brygge efter foreskrifterne fra det tyske Reinheitsgebot (et regelsæt om ølbryggeri). Bryghuset tager dog også mest ingredienser til sig fra Tyskland og Belgien men har dog set mod England efter særlige humler. Ikke helt dumt at se mod disse tre lande. Men mon ikke de så bare brygger det samme som alle andre eller er der noget der kan gøre grønlandsk øl specielt? - i den grad ja, nemlig vandet.

Udseendet er gylden og lidt mørkere end almindelig pilsner - Kölsch er dog kendt for at være en af de blegeste øltyper, så der har man godt nok ramt forkert. Skummet er meget hvidt og "groft" og forsvinder hurtigt; men et tyndt fint lag hænger dog længe ved efter at det "grove" skum er væk. Duften er maltet men ikke kvalm; sødlig men ikke karameliseret.

Smagen er sød og afrundet, som en lille nuttet og buttet grønlænder (min frues ord) og det passer jo fint til flasken. Der er uden tvivl meget tysk inspiration i denne øl og den lever fint op til hvad man kan forvente af en moderne Kölsch, som i mine øjne er frisk og liflig (pale ale i sin karakter) og ikke så "fæl" eller "über tysk", som nogen af Kölsch mærkerne kan blive.

Eftersmagen er langvarig og frisk og man henledes uden tvivl mod den kvalitet af vand, der er anvendt. Jeg får næsten helt hjemve når jeg tænker på det elvvand der tappes med. Efter længere tid kommer der noter af lidt kraftigere krydderi frem men friskheden dominerer helt sikkert. Jeg vil næsten sige at smag og eftersmag gør denne Kölsch bedre end de originale. Bravo.

Det er jo ikke en jule i sin klassiske forstand - men jeg vil vove at påstå at den kunne have været en specialjuleøl fra et dansk mikrobryggeri. Den bærer præg af noget anderledes og sæsonagtigt og looket er meget julebryg-agtigt.

Jeg kan anbefale den hvis du kan finde den eller få nogen til at tage en med fra Grønland. Går godt til alle dine retter til julefrokosten.